OM

Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N  | Gratis Entré  | Åbningstider Man-Fre: 9:00 - 17:00 Søn: 12:00 - 16:00

Lør- og Helligdage: Lukket  Tlf: 6618 4058   Mail: aidoh@aidoh.dk 

OM GALSCHIØT

"Jens Galschiøt er født 1954 i Frederikssund, er gift og har tre børn. Han er uddannet i 1978 som klejnsmed på Lindøværftet og selvlært sølvsmed og skulptør. Han bosætter sig i Odense i 1973, og i 1985 åbner han sit 2000 m2 store atelie, som udover bronzestøberi og værksted også indeholder galleri og skulpturpark.


Han udtrykker sig for det meste i naturalistiske og organiske former og er under indflydelse af den spanske arkitekt Antoni Gaudí og jugendtidens halv-okulte organiske stilarter. I mange af hans skulpturer arbejder han med tomrummet som en vigtig del af oplevelsen, og ved at tømme beklædnings-skulpturer for menneskeligt indhold udfordres tilskuernes fantasi til at udfylde tomrummet med billeder fra deres eget liv. Hvis det lykkedes kunstneren at få hans skulpturer og den menneskelige fantasi til at arbejde sammen, har han opnået hvad han vil.


Jens Galschiøt kan betegnes som en af senmodernitetens største internationale danske kunstner (efter 1980), og hans kunstneriske produktion spænder vidt, fra smykker og små fine skulpturer til enorme politisk betonede skulpturer.


Han er nok en af de mest kendte og omtalte danske kunstnere i udlandet, hvor opmærksomheden om hans værker spænder fra Hong Kong til Brasilien, Mexico, Berlin, Spanien, USA m.fl. Galschiøt arbejder udover beklædningsskulpturer også med happenings, der på internationalt plan sætter fokus på verdens ubalance. Der kan bl.a. nævnes "Den indre Svinehund" fra 1993, hvor der blev stillet skulpturer op i 20 europæiske byer, for at minde os om at humanismen er en tynd skal over naturen i os selv, og at der altid skal kæmpes for at bevare og udbygge humanismens resultater.


Galschiøt store fascination af beklædningsgenstande førte til et samarbejde med de nu afdøde modeskabere Erik Mortensen og Jean Voigt. I 1990 blev 'Ringbærerens jakke', også kaldet 'Frodos jakke', skabt i forbindelse med Dronning Margrethes 50 års fødselsdag. Gaven var bestilt af Beklædnings-industriens Brancheforening og er opstillet i Marselisborg Slotspark i Århus." Omtale fra Bruun Rasmussens Kunstauktioners salgskatalog.

BOOK EN GUIDET RUNDVISNING

Priser for guidet rundvisning

Rundvisning af Jens Galschiøt inkl. et glas vin og kaffe

Hverdage (kl. 09.00-15.00) 4.500kr
Aften (fra kl. 15.00) 7.000kr
Weekend (inkl. fredag aften) 8.500kr


Rundvisning af medarbejder inkl. kaffe
Hverdage (kl. 09.00-15.00) 50kr pr. person
Aften (fra kl. 15.00) Pris efter aftale
(Hvis mindre end 16 personer, dog minimum 800kr)


Rundvisninger kan foregå på dansk, engelsk, arabisk og kurdisk.

Hvis andre sprog ønskes, ring og hør os ad.


Book rundvisning på telefon +45 22 28 49 75 eller +45 66 18 40 58

ÅBNINGSTIDER

Man-Fredag:

kl. 09:00 - 17:00

Søndag:

kl. 12:00 - 16:00
Lørdag og Helligdage: Lukket

Ferie åbent fra uge 28 til uge 32.

Åbningstider: 12:00 - 16:00 hverdage og søndage

KONTAKT

Banevænget 22, 5270 Odense N
Tlf: 6618 4058
E-mail: aidoh@aidoh.dk

EKSTERNE LINKS

FØLG MED

INFORMATIONER